Begrebshistorie

Anmeldelse af Reinhart Koselleck, “Begreber, tid og erfaring” (Hans Reitzels Forlag, 2007) bragt i tidsskriftet Noter, september 2008 og her

Knapt er printerblækket tørt på læreplanen i historie, før en ændret tager dens plads. Og allerede før første gennemløb under 2005-reformens vinger var overstået, tegnede det til en omfattende reform af selve gymnasiereformen. Reformreformerne udstiller et meget tidstypisk fænomen: Den accelererende forandringshastighed. Vi tvinges på godt og ondt til konstant at forholde os til uventede og ukendte nyskabelser.

Ifølge den tyske historiker Reinhart Koselleck (1923-2006) kan vi finde ophavet til forandringshastigheden i en række forskydninger, der fandt sted i perioden 1750-1850. Her skete der nemlig en grundlæggende ændring i den måde, man i vesten forstår samfund og historisk tid, idet forventning adskiltes fra erfaring. Antagelsen er, at folks forventninger til fremtiden frem til 1700-tallet var stærkt begrænsede af deres erfaringer fra fortiden. Derfor kunne Machiavelli i 1531 hævde, at ”den, der ønsker at vide, hvad der vil ske, skal se på det, som er sket”. Med de oversøiske erobringer, den tekniske udvikling, den økonomiske vækst og ikke mindst de politiske revolutioner opstod imidlertid forestillingen om fremskridt og om at intet bør tages for givet. ”Alt fast og solidt fordufter, alt helligt bliver klædt af”, noterede Marx og Engels usentimentalt i 1848 (her er vi tættere på en karakteristik af gymnasiereformen!). På den måde indvarsledes den accelererende forandringsverden, som vi er en del af. Utopier kom på mode, Historien tillagdes en retning, ideologierne tog religionens plads, og mennesket blev ”historieskabt og historieskabende”, som det hedder i vores fagbilag.

Kosellecks behandling af begreberne forventning og erfaring findes i antologien ”Begreber, tid og erfaring”, der er den første bogudgivelse af den tyske historiker på dansk.

Koselleck er mest kendt som medredaktør og primus motor i tysk historievidenskabs hovedværk i det 20. århundrede, der blev til i årene 1972-97. Det drejer sig om leksikonet Geschichtliche Grundbegriffe, der i otte bind behandler politisk-sociale kernebegreber i den tyske kulturkreds. Værket er overvældende: På over 9000 sider eftersporer forfatterne, hvordan begreber som ”demokrati”, ”herredømme”, ”arbejde”, ”politi” og omkring hundrede andre er blevet til og har ændret betydning i perioden fra antikken til det 20. århundrede.

Leksikonet udgør et monumentalt eksempel på den historiske metode, som i dag er tæt forbundet med Kosellecks navn: Begrebshistorien. Interessen for begrebshistorien er voksende, ikke mindst i Norden, men hidtil har hverken den eller Koselleck selv været særlig kendt eller særlig anvendt i Danmark. Det forsøger antologien at råde bod på, idet den samler en række af Kosellecks metodiske artikler og forelæsninger.

Begrebshistorien er kort fortalt en slags idehistorie, der lægger vægt på studiet af samfundsmæssige grundbegreber som ovennævnte. Begrebshistorikere insisterer endvidere på, at begreberne skal forstås i deres samfundsmæssige kontekst, så fremstillingen ikke reduceres til sådan en ahistorisk diskussion mellem kanoniserede filosoffer uafhængigt af tid og sted. I artiklen ”Begrebshistorie og socialhistorie” argumenterer Koselleck overbevisende for det frugtbare, ja nærmest uomgængelige i at kombinere idé- og samfundshistoriske tilgange i historiske analyser.

Begrebet revolution giver Koselleck en selvstændig behandling i antologien og det udstiller fint metoden og understreger hans tese om adskillelsen af erfaring og forventning. Den lille forstavelse re antyder, at revolutio oprindelig betegnede et kredsløb. Det var i den betydning, at det hos Aristoteles og Polyb betegnede en cirkulær omvæltning af statsformer og himmellegemernes kredsløb hos Kopernikus. Med den franske revolution blev det grundlæggende forandret: En revolution blev nu betegnelsen for en omvæltning til noget nyt og helt anderledes end det forgangne.

Koselleck skrev inden for en sprænglærd og meget tysk forskningstradition og havde en forkærlighed for verbale lammere som ”asymmetriske modbegrebers historisk-politiske semantik”. I det hele taget byder flere af antologiens artikler på historieteoretiske overvejelser, der næppe vil finde anvendelse udenfor et specialiseret universitetsmiljø.

På den anden side kan begrebshistoriske tilgange måske udmærket tjene et pædagogisk formål i gymnasieundervisningen. Mange vil sikkert påpege, at de allerede benytter sig af den slags i forbindelse med kildelæsning, hvor afkodning af fortidige begrebers betydning i konteksten ofte vil være obligatorisk. Men måske kunne man også forestille sig, at undersøgelser af politisk-sociale begreber med fordel kunne bruges i forbindelse med f.eks. kronologiforløbet. Demokratibegrebets bemærkelsesværdige forandring over to et halvt tusind år kunne udmærket supplere eller være ledetråd for en verdenshistorisk oversigt med selvklar aktuel relevans. Det samme kunne begrebet ”borger”, hvis betydningsforandring nærmest fortætter to hundrede års varierende samfundsopfattelser i Vesten: fra borgerstanden i år 1700 til statsborgeren i 1800 og endelig borgerklassen i 1900. Man kunne også forestille sig at arbejde med leksikaopslag som eksempler på den officielle forståelse af centrale samfundsbegreber på forskellige historiske tidspunkter (sidstnævnte eventuelt som en kærkommen anledning til at vurdere internetleksikonet Wikipedia som historisk reference). Begrebshistorien åbner også oplagte samarbejdsflader til sprogfagene.

Et fokus på historiske grundbegreber kan også hjælpe til at hente nogle af læreplanens abstrakte kompetencemål ned på jorden og gøre dem begribelige for eleverne. Demokrati- eller familiebegrebets forandring kan fx tjene til at illustrere ”samspillet mellem materielle forhold og mentalitet i tid og rum”.

Endelig kan Koselleck tjene som inspiration i den debat om historiefagets identitet, metode og forhold til teori, der er aktualiseret af gymnasiereformen og det øgede tværfaglige samarbejde. Begrebshistorien kan fx være et (blandt flere) bud på, hvordan historie kan være et samfundsvidenskabeligt fag, når samfundskundskab ikke længere hører under faget.

”Begreber, tid og erfaring” samler vigtige artikler af Koselleck, som kan inspirere den særligt interesserede læser. Som egentlig indføring i begrebshistorien kan man dog med fordel søge nogle af de introduktioner, der er publiceret andre steder af antologiens redaktører, de to ph.d.-studerende Jeppe Nevers og Niklas Olsen.