Politik og historie

Anmeldelse af Quentin Skinner: Politik og historie, Hans Reitzels Forlag 2009

Var Klaus Bondams machiavelliske borgmestermanøvre efter det seneste kommunalvalg udtryk for kynisk taburetklæberi, eller var det tværtimod et eksempel på dygtigt politisk håndværk? Er skattereform 2010 slet og ret økonomisk og social uansvarlighed, eller er vi her vidner til en fremsynet justering af den danske model? I vore dages medialiserede politiske virkelighed er kampen om at kunne lave fortællingen om den slags begivenheder som bekendt blevet en blodig politisk slagmark.

Når de politiske aktører beskriver sig selv og deres modstandere, benytter de imidlertid en ældgammel sproglig teknik: Den retoriske genbeskrivelse. Allerede den romerske retoriker Quintilian bemærkede, at positive moralske begreber ligger snublende tæt på konkurrerende negative termer. Gavmildhed kan omskrives til ødselhed, påpasselighed til nærighed og mod til uansvarlighed. Retorisk genbeskrivelse handler om at finde de nærliggende henholdsvis dyder og laster, der kan sætte personer og handlinger i et mere fordelagtigt eller ufordelagtigt lys alt efter intentionen.

Retorisk genbeskrivelse er ét af de temaer, der optræder i bogen Politik og historie, som samler en række tekster af den britiske politolog og idehistoriker Quentin Skinner. Det er velformidlet, og netop retorisk genbeskrivelse forekommer at være et analytisk begreb, der forholdsvis enkelt vil kunne anvendes i samfundsfagsforløb om magt og meningsdannelse. Det illustrerer, hvordan brug af ord også er politiske handlinger.

Sproglig – retorisk – analyse ligger ganske vist i danskfagets læreplan. Med denne bog i hænderne virker det indlysende, at det også hører til i samfundsfag. Ligesom beregninger er en matematisk færdighed, der kan skærpe samfundsfaglige analyser, kan sproganalytiske begreber, teorier og modeller være meget nyttige redskaber i vores fag.

Bogen indledes med Skinners klassiske metodetekst ”Mening og forståelse i idehistorien”, hvor han går til angreb på en række mytologier i den politiske idehistorie. Det drejer sig om forestillinger om, at politiske teoretikere nødvendigvis formulerer doktriner om de samme tidløse problemstillinger, at der nødvendigvis findes en indre sammenhæng i en teoretikers forfatterskab, at teoretikere bør forstås på grundlag af den virkningshistorie, som deres ideer kan have haft m.m. Betragtningerne er skarpe og især historiefagligt interessante, men vil næppe finde vej til samfundsfagsundervisningen. På den anden side kan teksten tjene som en advarsel mod en alt for rigid opfattelse af de teoretikere (Giddens par excellence), der risikerer at blive noget stereotype i undervisningen.

Skinners kongstanke er, at politiske forestillinger må forstås i deres historiske sammenhæng. I stedet for kanoniske tekster handler politisk teorihistorie om skiftende politiske sprog, som forskellige samfund taler med sig selv på. Det indebærer også en advarsel mod at lade sig forblænde af sit eget politiske arvesølv: En for rigid opfattelse af de politiske værdier, som vores samfund angiveligt bygger på, risikerer at fortrænge andre væsentlige erfaringer og forestillinger.

Hvordan han mener historien alligevel kan være til nytte – også i politisk forstand – viser Skinner i bogens sidste del, hvor han identificerer et begreb om ”social frihed”, som har været fortrængt i den moderne liberale politiske teori. I stedet for et negativt frihedsbegreb, hvor frihed betragtes som individuel frihed fra statens tvang, fremhæver Skinner et positivt republikansk frihedsbegreb, hvor frihed nødvendigvis forudsætter, at man bidrager til opretholdelsen af det samfund, der garanterer friheden. På den måde bruger Skinner en fortrængt historie til at finde argumenter for medborgerskab og noget, vi måske kunne kalde deltagelsesdemokrati.

Politik og historie ligger i periferien af den samfundsfaglige interessesfære, men der er tale om en skarp og sine steder meget vedkommende udgivelse. Og modsat mange af de andre samfundsteoretikere, der interesserer sig for sprogvidenskab og magt, formidler Skinner sine betragtninger i et meget klart og tilgængeligt sprog.

Samfundsfagsnyt nr. 177, forår 2010

Den socialdemokratiske idéarv

Anmeldelse af Claus Bryld: Den socialdemokratiske idéarv. Politiske grundværdier i dansk arbejderbevægelse før velfærdsstaten. Roskilde Universitetsforlag 2004, 340 sider, 298 kr. Bragt på Institut for Statskundskabs hjemmeside november 2004.

Begrebshistorie

Anmeldelse af Reinhart Koselleck, “Begreber, tid og erfaring” (Hans Reitzels Forlag, 2007) bragt i tidsskriftet Noter, september 2008 og her

Knapt er printerblækket tørt på læreplanen i historie, før en ændret tager dens plads. Og allerede før første gennemløb under 2005-reformens vinger var overstået, tegnede det til en omfattende reform af selve gymnasiereformen. Reformreformerne udstiller et meget tidstypisk fænomen: Den accelererende forandringshastighed. Vi tvinges på godt og ondt til konstant at forholde os til uventede og ukendte nyskabelser.

Oplyst egennytte

Anmeldelse af Mikkel Thorup (red.): Den skotske oplysning, Slagmarks Skyttegravsserie, 2006

Hvad var ”Oplysningen”? Første indfald er sikkert en lidt gammeldags telefonservice. Samme betegnelse henviser imidlertid til den brogede forestillingsverden, som har givet navn til det 18. århundredes ”oplysningstid”. Tidsskriftet Slagmarks bogserie præsenterer os i Den skotske oplysning for et udpluk af den særlige variant, som florerede blandt skotske intellektuelle. Redaktionen har samlet originaltektster af fire skotske skribenter, hvoraf Adam Smith vil være den mest bekendte. Smith er her løftet ud af de ideologiske skemaer og placeret i sin samtids idehistoriske omvæltninger. Det er spændende. Foruden Smith præsenteres vi for Bernard de Mandeville, David Hume og Adam Ferguson.

”Det kommercielle samfund” var skotternes egen betegnelse for det, de skrev om og vel også agerede fødselshjælpere for. Det gjorde de bl.a. ved at sætte den forkætrede egennytte i stedet for samtidens idealer om kollektivitet og selvfornægtelse.

Mandevilles satiriske Fabel om bierne (1714) indleder tekstsamlingen og perioden. Det er en fortælling om et bistade, der blomstrer i kraft af beboernes amoralske adfærd; advokaterne lever af den splid, de selv sår, dovne læger skæpper i apotekernes pengekasser, de fattige lever af at fremstille ting, der kan tilfredsstille de riges forfængelighed osv. ”Laster besad fattige som rige, / Men helheden fungerede uden lige” (82). Bierne hykler imidlertid over uærligheden, og via guddommelig indgriben er de så uheldige at blive gjort retskafne med et trylleslag. Da ingen nu kan leve af andre, sygner bistadet hen og går til grunde, for ”Svindel, overflod og stolthed må bestå, / Før vi samfundets goder kan få” (91).

Man aner den ”usynlige hånd”, som Smith senere gjorde berømt i Nationernes velstand. Dette hovedværk fra 1776 får vi også uddrag af. Smith påviser her, hvordan arbejdsdelingen, som kan mangedoble produktionen, ikke er udtryk for gensidig hjælp, men alles jagt på egen gevinst. Det er nemlig ikke, skriver Smith, ”af slagterens, bryggerens eller bagerens godgørenhed, vi forventer at få mad på bordet, men fordi det er i deres egen interesse” (107). Den usynlige hånd er den, som får handelsmænd til at investere i hjemlandets produktion. Det er i sagens natur til hjemlandets fordel, selvom handelsmanden kun gør det for egennyttigt at undgå usikre kapitalanbringelser i udlandet (her taler vi før globaliseringen!). Således selvreguleret kan det ifølge Smith kun være politikkens opgave at beskytte samfundet mod invasion, opretholde ro og orden, finansiere infrastruktur og, ikke mindst, religiøs uddannelse af ungdommen, der kan afhjælpe de nederste befolkningslags ”sløvende dumhed”, så de ikke så let ledes I ”oprørskhed eller nogen unødvendig opposition mod regeringens tiltag” (138).

Skotterne levede i lykkelig uvidenhed om eftertidens snævre faggrænser og -terminologier. Derfor er sproget mestendels let at forstå, og skribenterne benytter et fantasifuldt repertoire af analogier til dyreriget med Mandeville som rendyrket eksempel. Denne og Smith vil med fordel kunne læses af gymnasieelever. David Humes og Adam Fergusons refleksioner over ”frihed” og det borgerlige samfund er interessante, men måske for kuriøse til at finde plads indenfor gymnasieundervisningens stramme læreplaner. Alligevel vil alle dele af tekstsamlingen kunne anbefales til projektskrivere, avancerede AT-forløb med historie og filosofi såvel som almindeligt interesserede. Herunder ikke mindst Jens Erik Kristensen og Mads P. Sørensens grundige og velskrevne introduktion.

Bragt i Samfundsfagsnyt nr. 167